Nyheder

7. juli 2025
Spøttrup Kran- og Containerservice har skiftet sin elforsyning til 100% grøn strøm fra danske vindmøller. I en branche, hvor driftsomkostninger er en væsentlig faktor, er overgangen til grøn strøm en mulighed for at reducere eludgifterne og samtidig tage hensyn til arbejdet med grøn omstilling i forsyningskæderne hos virksomhedens erhvervskunder. En fremtidssikring fra leverandør til slutkunde For mange virksomheder i transportbranchen er det blevet en nødvendighed at kigge mod energiløsninger, der ikke kun optimerer driftsomkostningerne, men også kan hjælpe med at opretholde konkurrenceevnen på længere sigt. Spøttrup Kran- og Containerservice har valgt at skifte sin elforsyning til 100% grøn strøm fra vindmøller gennem NRGi Elhandel A/S, og det er en beslutning, som er motiveret af energibesparelser, fremtidssikring af energiforbruget og evnen til at møde kunderne i deres opgave med grøn omstilling. " Beslutningen er først og fremmest økonomisk motiveret, for vi opnår store besparelser på vores elforbrug ved at vælge en vedvarende energikilde. Men vi har samtidig mulighed for at tage hensyn til den grønne profil i forsyningskæderne hos vores erhvervskunder, og for mig er det en naturlig del af en moderne forretningsstrategi", forklarer Jørgen B. Kristensen. Bæredygtige tiltag i alle dele af forsyningskæden Jørgen forklarer, at mange af transportfirmaets kunder er under pres for at reducere deres CO2-aftryk. Selvom et skift til grøn strøm hos en leverandør kun er et lille skridt, håber Jørgen, at beslutningen alligevel kan bidrage til de samlede initiativer for en grønnere og mere energieffektiv drift hos kunderne. "Vi har ikke nogen motivation om at præsentere os selv som en grønne frontløbere, så for mig er det hér en naturlig del af en forretningsstrategi, hvor vi skaber besparelser internt og samtidig tager hensyn til den opgave, vores kunder har med at indføre bæredygtige tiltag hele vejen igennem deres forsyningskæde" , forklarer han.
6. juli 2025
Søstjernefabrikken Danish Marine Protein i Kåstrup har ofte brug for hurtige og helhedsorienterede løsninger. Så ringer fabrikschef Poul Erik til Spøttrup Kran- & Containerservice. Her får han pålidelig service og stort kendskab til virksomhedens behov, som for fabrikschefen en kæmpegevinst, der ikke kan gøres op i kroner og ører. Hurtig og helhedsorienteret Med pris følger kvalitet. Det er Spøttrup Kran- & Containerservice et tydeligt bevis på. Det oplever Poul-Erik Andersen ofte. Han er fabrikschef på Danish Marine Protein, der blandt andet omdanner søstjerner til proteintilskud, som bruges i økologisk dyrefoder. Som fabrikschef har Poul Erik en nøglefunktion i virksomheden. Han skal koordinere og løse opgaver for alle afdelinger, både produktion, indkøb, logistik, salg og ledelsen. For fabrikschefen er det vigtigt at kunne regne med, at opgaverne bliver løst hurtigt og sikkert. Det er ofte vigtigt for ham at få tingene til at glide og finde hurtige og helhedsorienterede løsninger. Og her kommer Spøttrup Kran- & Containerservice ind i billedet: ” Jørgen er meget fleksibel, og han er til at regne med. Selvom han får at vide med kort varsel, at de kommer med et læs mel, finder han altid en løsning, og har han ikke selv den fragtbil, som skal bruges, finder han hurtigt en anden ”, fortæller Poul Erik og understreger at opgaverne altid bliver løst til UG. Kender firmaets behov Jørgen er én fabrikschefen kan trække på, ikke bare til transport og logistik, men også til mange andre udfordringer: ”Jørgen er utrolig hjælpsom, og jeg kan ringe til ham om næsten hvad som helst. Stort som småt, han finder hurtigt en løsning”, fortæller Poul Erik. ”Jørgen kender vores behov og kan løse dem med det samme.” Jørgen kender også lokalområdet som sin egen bukselomme og har et stort netværk han kan trække ind. Det oplevede fabrikschefen især i maj sidste år. ” Vi havde fået godt gang i produktionen, men der kom pludselig nye krav til opbevaring af vores færdige produkt, som ikke måtte stå på fabrikken længere. Jeg ringede straks til Jørgen og han kendte selvfølgelig én, der havde nogle skibscontainere, vi kunne bruge som midlertidigt lager. I løbet af kort tid sørgede Jørgen for at få dem placeret på vores adresse, så vi havde et sted til opbevaring, inden vi kunne fragte produktet til en permanent lagerløsning ”. Den personlige kontakt er en kæmpe gevinst For fabrikschefen er det vigtigt med en personlig kontakt. Den service og de helhedsløsninger, som Spøttrup Kran- & Containerservice yder til søstjernefabrikken, kan ikke gøres op i kroner og ører, mener Poul Erik. bliver udfordringerne løst efterhånden som de dukker op. Den personlige kontakt til vognmanden, for det gør løsningen af opgaverne meget mere smidig og effektiv, mener Poul Erik: ” Det kan da godt være at Jørgen tager en timeløn, som er lidt højere end gennemsnittet, og i den bedste af alle verdener, hvor man havde masser af tid til at finde andre løsninger, kan det da godt være transporten kunne gøres billigere, men så står vi altså hurtigt med nogle andre udfordringer. I virkelighedens verden skal tingene bare køre som smurt – og her er Spøttrup Kran- & Containerservice en kæmpegevinst for os. – Ja, jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skulle gøre uden Jørgen ”, smiler Poul Erik. Læs videre om Danish Marine Protein Danish Marine Protein er hjemmehørende i Greenlab, nordvest for Skive, og er en del af fabriksstrukturen i Vestjyllands Andel. Hovedformålet med Danish Marine Protein er at producere lokale og bæredygtige højkvalitetsproteiner til dansk landbrug. I første omgang i form af søstjerneproteinpulver, som udvindes af søstjerner fra Limfjorden. Læs mere på Danish Marine Proteins hjemmeside . Foto inkl. rettigheder til fotomateriale: Bo Lehm, Nordjyske Medier
5. juli 2025
Både erhverv og private har fået en helt ny mulighed for at hente sand, grus og meget mere fra en central placering ved Kåstrup. Spøttrup Kran & Containerservice har åbnet en plads med hent-selv sand og grus i 2023. PLadsen er åben for selvnetjening døgnet rundt, hele året - som den eneste i området. Pladsen Hent-selv Sand og Grus Skive ligger ved Vester Lyby/Kåstrup over for benzintanken. Ejer Jørgen Kristensen fortæller, at initiativet har været i støbeskeen længe. Derfor glæder han sig over, det endelig er en realitet. ” Jeg er glad for at kunne føje denne mulighed til firmaet og lokalområdet. Jeg ser tilbage på et år med rigtig meget opbakning og glæder mig over, det er gået så godt, som jeg havde håbet ”, siger han. Selvbetjening på pladsen døgnet rundt - hele året Jørgen tilføjer, at pladsen er den første i området, hvor man kan hente sand og grus hele døgnet, alle årets dage. ”Det er en løsning, man kan benytte sig af, helt efter eget behov. Man betaler med mobilepay og skal ikke tænke på åbningstider. Vi hjælper fredag og lørdag formiddag i sommerhalvåret, hvis man gerne vil have hjælp til at læsse – men ellers er der selvbetjening, og det var den fleksible løsning, vi gerne ville kunne tilbyde”, forklarer han. Central tilføjelse til transportservice Pladsen er en tilføjelse til de nuværende aktiviteter i Spøttrup Kran- & Containerservice. Firmaet blev etableret tilbage i 1954 af Tage Jeppesen, som drev virksomheden frem til 1995, hvor Ole Jeppesen tog over og gav firmaet sit nuværende navn. Med udgangen af 2017 købte vognmand Jørgen B. Kristensen firmaet. Han har drevet selvstændig vognmandsforretning i Vestjylland siden 2002, og firmaet er siden blev udvidet til i dag 13 lastbiler, 2 varebiler, anhængere og containere. Oprindeligt koncentrerede Spøttrup Kran- & Containerservice sig om lokal kørsel i og omkring Skive, men i dag køres i hele landet og også udlandet. Find Hent-Selv Sand og Grus Skive på Facebook